Vil du annoncere på Bogpriser.dk, skriv til os her
Bogen “Om Gud og andre gratis glæder” af Michael Nielsen;

Om Gud og andre gratis glæder

af Michael Nielsen

Bogtype: Paperback, Udgivelsesår: 2003, Udgave: 1

Forlaget Aros / ISBN 9788770035767

Beskrivelse: Gennem mange år har Michael Nielsen været optaget af den folkelige sang - både som højskolelærer og som præst. Samtidig har Michael Nielsen ikke kunnet side lysten til at skrive digte overhørigt. Nu foreligger en række af Michael Nielsens digte i denne flotte bog, der er illustreret af Preben Winther.

Om digtene kan man sige, at de er fulde af livsmod som udfoldes i og igennem naturen. Hans ord maler vintergækker og duftende jasminer op for læserens sanser, og han bruger sine egne sanseindtryk til at vise læserne glimt af Gudsriget. De længere, fortællende digte om jul, påske og pinse er en slags bibelfortælling på vers, hvor Michael Nielsens rim og indlevelse i de bibelske personer er med til at give historierne liv.

Bibelfortællingen er en genre som ikke mange mestrer i dag. Michael Nielsens fortælledigte er et friskt pust til de aktuelle forsøg på at formidle kristendom i en folkelig form.

De fleste af de 25 digte er suppleret med melodier i 4-stemming sats med becifring, hvilket også gør digtene velegnede til brug som salmer. Melodierne er skrevet af komponisterne Peter Toft, Martin Gade, Karin Vium, Bendt Astrup og Erling Lindgren.

Om Gud og andre gratis glæder er derfor en spændende bog, der ikke kun er en digtsamling men også en sangbog med nye salmer, der kan bruges ind i sammenhænge, hvor man synger.