Vil du annoncere på Bogpriser.dk, skriv til os her

Bogtype: Hardback, Udgivelsesår: 2007, Udgave: 4

Gyldendal / ISBN 9788741250342

Beskrivelse: 4. udgave af ”Marmorbogen”, der siden førsteudgaven så dagens lys, har solgt i 25.000 eksemplarer. Større ændringer er tilføjelsen af et kapitel om civilsamfund, medborgerskab og social kapital (kap. 28), der erstatter et tidligere kapitel om samfundsteori, moral og civilsamfund. Kapitlet om den tyske sociolog Georg Simmel (kap. 7) er blevet nyskrevet. Kapitlet om stat, nation og national identitet (kap. 29) er kraftigt revideret set i lyset af de sidste ti års forskning i nationsbegrebet. Endvidere har en række tilføjelser været nødvendige i kapitlet om Frankfurterskolen (kap.10). Litteraturlisterne i forbindelse med ovennævnte fire kapitler er alle opdateret. Med disse ændringer og nyskrevne kapitler vil bogen fortsat kunne fungere som opslags- og undervisningsbog en række år fremover.   HEINE ANDERSEN er professor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og forfatter til bl.a. Sociologi - en grundbog til et fag (3. rev.udg. 2004). LARS BO KASPERSEN er professor i politisk sociologi og institutleder på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er forfatter til bl.a. Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker (2. udg. 2001) og Danmark i verden (2008) samt medredaktør og -forfatter af Klassisk og moderne politisk teori (2009).