Vil du annoncere på Bogpriser.dk, skriv til os her
Bogen “Amyotrofisk lateral sklerose” af Merete Karlsborg;Ole Gredal;Lene Werdelin;

Amyotrofisk lateral sklerose

af Merete Karlsborg; Ole Gredal; Lene Werdelin

Bogtype: Ukendt bogtype, Udgivelsesår: 2002, Udgave: 1

Akademisk / ISBN 9788750037040

Beskrivelse: Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en forholdsvis sjælden nervesygdom, der over en tid medfører udbredte lammelser af muskulaturen i såvel ansigt, svælg, arme og ben. ALS er uhelbredelig og derfor en sygdom, der giver betydelig funktionsnedsættelse og indskrænkning af livsudfoldelsesmulighederne.

Bogen indledes med tre ALS-patienters vidt forskellige sygehistorier og beskriver, hvordan disse patienter har oplevet sygdommens indvirkning på deres liv. Der gives en kort og nøgtern indføring i, hvilke symptomer patienterne præsenterer sig med, og hvordan sygdommen diagnosticeres af den neurologiske speciallæge. Bogen giver svar på de hyppigste og mest grundlæggende spørgsmål om sygdommen og oplyser om behandlingsmulighederne af de symptomer, der opstår, når sygdommen udvikler sig.

Bogen er primært rettet til ALS-patienter og deres pårørende, men kan med fordel læses af de behandlere (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere, diætister, talepædagoger og psykologer), der i deres professionelle arbejde har med ALS-patienter at gøre.