Vil du annoncere på Bogpriser.dk, skriv til os her
Bogen “Adda Ravnkilde” af Anne Marie Løn Bogen “Adda Ravnkilde” af Anne Marie Løn

Adda Ravnkilde

af Anne Marie Løn

Forhandlere af bogen “Adda Ravnkilde”

Boghandel Total
kr. 88,00 Vis
kr. 90,95 Vis
kr. 99,00 Vis

Bogtype: Lydbog download, Udgivelsesår: 2012

Lindhardt og Ringhof / ISBN 9788711386279

Beskrivelse: Adda Ravnkilde - en af Det moderne Gennembruds store, kvindelige forfattere. Hun skrev på en ungdommelig og fuldt udviklet lidenskab; i løbet af tre år blev det til lige så mange manuskripter, inden hun sent på året 1883 valgte livet fra i en alder af bare 21 år.

Adda Ravnkildes romaner omhandler kvindelige hovedpersoner er trodsige og lidenskabelige og ligger langt fra den underkuede og selvdestruktive kvinde, som mange af hendes samtidige kvindelige forfatterkolleger yndede at skrive frem. I "En Pyrrhussejr", som nok er den mest programmatiske af romanerne, er kvindefrigørelsen på dagsordenen. Også romanen "Tantaluskvaler" rummer intellektuelle og stærkt erotiske dimensioner; Manden, der tager den kvindelige hovedperson fangen, er en letlevende libertiner, der pirrer den uskyldige kvinde og vækker hendes seksuelle længsel. Den purunge Adda Ravnkilde leverede med "Tantaluskvaler" tidens mest utilslørede skildring af den komplekse og stærkt tabuiserede kvindelige lidenskab.

Først med den nye kvindebevægelse i 1970'erne blev opmærksomheden igen rettet mod de glemte gennembrudskvinder. På universiterne begyndte man at genlæse de gamle forfatterskaber - først med henblik på en kønspolitisk rehabilitering af værkerne, senere ud fra en mere litterær afsøgning af det kvindelige formsprog.

I første omgang var det dog forfatteren Anne Marie Løn, der brød glemslen om Adda Ravnkilde og skrev denne fine biografi:" Adda Ravnkilde", der udkom første gang i 1980. Her læses liv og værk sammen, og på denne måde får Anne Marie Løn vægtet både det kønspolitiske og det eksistentielle motiv i Adda Ravnkildes værker.

Forhandlere af bogen “Adda Ravnkilde”

Boghandel Total
kr. 60,70 Vis
kr. 65,95 Vis
kr. 69,95 Vis
kr. 69,00 Vis

Bogtype: E-bog, Udgivelsesår: 2016

Lindhardt og Ringhof / ISBN 9788711463857

Beskrivelse: "Hun var døbt Adele Marie Ravnkilde, men kaldte sig og blev kaldt Adda Ravnkilde: ’Det er det navn, jeg gerne engang vil gøre bekendt’, sagde hun til Georg Brandes".

Den brede anerkendelse oplevede Adda dog aldrig i sit korte, intense liv som spirende forfatter i slutningen af 1800-tallet. Det fik en brat og tragisk afslutning, da hun begik selvmord i en alder af kun 21 år.
Alligevel opnåede hun det, hun havde sat sig for. Tidens førende kritiker, Georg Brandes, var nemlig medvirkende til, at hun debuterede som forfatter kort tid efter sin død i 1883.
Anne Marie Løn skildrer, hvordan Addas liv og værk satte sine spor i det litterære landskab, bl.a. som model for Henrik Ibsens Fruen fra havet. Og hvilken indflydelse Georg Brandes egentlig havde haft ikke kun efter hendes død, men også på de begivenheder, der ledte op til det dramatiske selvmord.
Anna Ravnkilde regnes i dag for at være en af det moderne gennembruds store kvindelige forfattere.

Anne Marie Løn (f. 1947), dansk forfatter, er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte og børnebøger. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.